Ny LED belysning i Odense Tennis Center

Så sker det endelig – udskiftning af al lys i begge tennishaller i Odense Tennis Center.

De eksisterende ældre lysstofrør har nået sin levetid hvilket heller ikke er gået ubemærket hen hos de daglige brugere af hallerne. Styregruppen for Odense Tennis Center har arbejdet hårdt på at få iværksat en både bedre og driftsmæssigt billigere løsning og vil nu gå i gang med udskiftningen hurtigst muligt, tid er her rigtig mange penge og beregningerne viser en tilbagebetalingstid på 2½-3 år.

De nye LED rør og sportsarmaturer vil kunne levere lysstyrker på over 1000 Lux mod i dag  ca. 400 Lux som reelt set pga. aldring og slid allerede ligger væsentligt under det niveau. LED belysningen vil til daglig træning være neddroslet for energibesparelse men stadig over det nuværende niveau.

Alle Dansk Tennis Forbunds krav til belysningsstyrker vil være opfyldt og sågar TV transmissioner vil kunne foretages ved hallernes nye belysning.

Arbejdes påbegyndes mandag den 17. dec 2018 og forventes færdiggjort onsdag den 19. dec. 2018. I perioden vil der desværre værre timer som er aflyst men forhåbentlig er det hele ulejligheden værd.

Ventilationen atter i drift

Så blev ventilationsanlægget repareret, hele to motorer og lejer mm. var slidt op på kun 4 år! En reparationsregning på et højt femcifret beløb – ærgerlige penge, burde kunne holde i meget længere tid men nu kan vi da få styr på luften igen.

Translate »